Udarbejdelse af WPS

Kort fortalt

Du opnår kendskab til fysiske og mekaniske egenskaber af stål og dets legeringer,

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
48350 - Udarbejdelse af WPS

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte, som arbejder eller ønsker at arbejde med beskrivelse af svejseprocedurespecifikationer. Det anbefales, at deltagere har gennemført uddannelsen 46981 Kvalitetsstyring af svejsearbejde. Jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser kræver deltagelse i kurset, at deltagerne har uddannelsesbevis fra uddannelsen 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk.

Beskrivelse: Deltageren kan selvstændigt udarbejde WPS´er (Welding Procedure Specifications / svejseprocedurespecifikationer) efter DS/EN ISO 15610 til DS/EN ISO 15614 samt udføre procedure prøvning. Dette på baggrund af kendskab til fysiske og mekaniske egenskaber af stål og dets legeringer, gruppering af stål, dets anvendelsesområde og svejsbarhed.

Herudover har deltageren kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, destruktiv og ikke destruktiv kontrol samt certificering af svejsere i henhold til DS/EN 9606-1 og DS/EN 9601-2.

Deltageren kan anvende kravspecifikationer, som fremgår af en svejseprocedure, og forstå betydningen af de forskellige ståls fuge profiler, sømopbygning, tilsatsmaterialer, varmeinput, afkølningshastigheder, forvarme og interpass-temperatur.

Fagnummer: 48350 Udarbejdelse af WPS Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 624,00 Uden for målgruppe: DKK 3.855,10