Efter uddannelsen kan deltageren arbejde med iscenesættelse af spotvarer mm. på en ny og inspirerende måde. Deltageren kan i det arbejde inddrage viden om butikkens profil og koncept.
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte/faglærte medarbejdere og "kædespecialister" i større eller mindre detailhandelsvirksomheder.
Beskrivelse:
Deltageren kan med udgangspunkt i viden om en udvalgt varegruppe iscenesætte salg af varer og inspirere butikkens kundegrupper til køb.
Deltageren kan arbejde med produktvejledning/-rådgivning uden personlig betjening, kan sikre en hensigtsmæssig skiltning og andre kundeinformationer i overensstemmelse med butikkens koncept og under hensyntagen til de igangværende kampagner.