Efter kurset kan deltageren inddække kviste.
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer med en vvs-energi-uddannelse/blikkenslageruddannelse eller lignende kompetencer, der i deres job har brug for kompetencer inden for inddækninger.
Beskrivelse:
Efter kurset kan deltageren udføre inddækning af kviste. Det betyder:
Deltageren har viden om opbygning af undertag under hensyn til udluftning og ventilationsforhold.
Deltageren tildanner modeller og monterer skillelag, herunder vurderer underlag og ventilationsforhold til en given kvist.
Deltageren opsnører og opdeler forskellige tagtyper under hensyn til bygningens helhed og arkitektur.
Deltageren udfører gennembrud, tætning og overgange i undertag og samlinger ved kviste.
Deltageren udfører relevante falsetyper.
Deltageren reparerer skader på kviste.
Deltageren kan gennemføre kurset i materialet zink, kobber eller aluminium.