Efter kurset har du kendskab til laserudstyrs funktioner, sikkerhedsaspekter og virkemåde og kan betjene lasersvejseudstyr i metalindustrien
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod ikke faglærte og faglærte, som arbejder eller ønsker at arbejde med lasersvejsning i metalindustrien. Jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser kræver deltagelse i kurset, at deltagerne har uddannelsesbevis fra uddannelsen 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk.
Beskrivelse:
Deltageren har efter kurset viden om:
* Lasersvejseudstyr
* Laserens virkemåde
* Sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelse af laser
* Arbejdsprocesser ved lasersvejsning
* Forskellige lasersvejsningstyper og deres anvendelse
På baggrund af ovenstående viden kan deltageren efter kurset:
* Betjene lasersvejsningsudstyr korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt
* Foretage grundlæggende vedligeholdelse af lasersvejseudstyr
* Udføre basale lasersvejsninger i metal, proces 52
* Anvende og ændre lasersvejseprogrammer
* Optimere lasersvejseprocesser