Fokus på kvalitet i råhusbyggeri og aptering

Kort fortalt

På kurset lærer du at forstå og anvende kvalitetsstandarder i branchen samt får kompetencer til at forebygge fejl og sikre kvalitet ved at vurdere eget og kollegers arbejde. Du får kommunikative færdigheder til at opretholde gode kunderelationer ift. forventningsafstemning og kan rådgive om brug af bæredygtige materialer, ressourceeffektive arbejdsmetoder og miljøvenlige byggemetoder.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
22542 - Fokus på kvalitet i råhusbyggeri og aptering

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere med brancheerfaring.

Beskrivelse: Deltagerne kan:
Forstå og anvende branchens kvalitetsstandarder og opnå indsigt i professionel etik, hvor faglig stolthed og omhyggelighed prioriteres, med særlig fokus på udfaldskrav ift. andre fags konditioner og det færdige resultat ifm. opførelse af råhuse og aptering af bygninger.
Udvikle kompetencer til forebyggelse af fejl og sikre kvalitet ved hjælp af god arbejdsmoral og en grundlæggende ansvarsfølelse for arbejdet, med udgangspunkt i egne og fagets erfaringer ved opførelse af råhus-konstruktioner samt aptering af disse.
Vurdere kvaliteten af eget og kollegers arbejde ud fra et kvalitetsmæssigt aspekt, hvor der sættes særlig fokus på tværfagligt samarbejde og kommunikation, så kvaliteten hæves i fællesskab.
Opnå kommunikative færdigheder og evne til at opretholde gode kunderelationer gennem troværdig og respektfuld dialog, hvor fokus er på at forstå kundens forventninger til kvalitet og at håndtere kundens ønsker med respekt og ærlighed.
Aflæse og drøfte kundens ønsker vedr. den grønne omstilling i byggebranchen, herunder anvendelse af bæredygtige materialer og ressourceeffektive arbejdsmetoder samt oplyse om, hvordan deres valg af materialer og byggemetoder kan reducere miljøbelastningen ved opførelse af råhuse og aptering.

Fagnummer: 22542 Fokus på kvalitet i råhusbyggeri og aptering Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 436,00 Uden for målgruppe: DKK 1.829,90