På kurset lærer du om rensemaskiner, kvalitetsstyring, pakning og stabling. Efter kurset kan du foretage udslagning, destruktiv og non-destruktiv testning, kvalitetsbedømmelse og manuel efterbehandling. Du lærer også at betjene slyngrensemaskiner.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod ufaglærte og faglærte personer, som arbejder eller ønsker at arbejde i støberivirksomheder.
Beskrivelse:
Deltageren har kendskab til:
* typisk anvendte rensemaskiner
* kvalitetsstyring og gængse standarder for støbegods
* kvalitetskrav til efterbehandling af støbte emner
* processer i forhold til pakning og palletering af støbte emner
* krav til stabling af støbte emner der skal varmebehandles
* fejltyper på støbegods
Deltageren kan på den baggrund:
* udføre korrekt udslagning
* gennemføre destruktiv og non-destruktiv testning af støbegods
* foretage korrekt sortering af omgangsmaterialer
* foretage visuelle kvalitetsbedømmelser
* foretage manuel efterbehandling af støbte emner
* betjene slyngrensemaskiner