Efter kurset kan du arbejde med integration af virksomhedens webshop, samt oprette og vedligeholde vareinformationer i virksomhedens CMS-system i forbindelse med salgsplanlægningen.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med salg og service, kommunikation og markedsføring, og som ønsker at oprette en webshop eller forbedre eksisterende e-handelsløsninger.
Beskrivelse:
Deltageren kender til de grundlæggende principper i et CMS-system (Content Management System) og kan bruge det i forbindelse med integration af virksomhedens webshop, online platforme og IT-systemer.
Deltageren kan opdatere CMS-systemet, så det understøtter firmaets e-handelsplatform optimalt. Deltageren kan oprette og opdatere vareinformationer i virksomhedens CMS-system i forbindelse med salgsplanlægning.
Deltageren kan ligeledes opdatere firmaets profil og forretningskoncept på internettet via CMS-systemet.