På dette kursus lærer du at lave og afprøve enkle ISO CNC programmer til forskellige fræseemner. Du lærer også at opsætte og opmåle værktøjer, udlægge emnenulpunkt og fremstille emner på CNC fræsemaskine.
Målgruppe: Kurset er udviklet ikke-faglærte og faglærte operatører, som udfører 3-akset bearbejdning på CNC fræsemaskiner til produktion af emner i større seriestørrelser, men som selvstændigt kan udføre enkle programmeringsopgaver samt justeringer af eksisterende CNC programmer. Det anbefales, at du forud for kurset har ca. 300 timers praktisk erfaring med produktion på CNC fræsemaskine samt har gennemført grundlæggende kurser inden for måleteknik, tegningsforståelse og CNC fræsning (eller på anden måde har opnået tilsvarende kompetencer).
Beskrivelse:
Efter gennemført uddannelse har deltageren:
Viden om, hvordan indkøring foretages sikkerhedsmæssigt korrekt (enkeltblokdrift, lav iganghastighed, ”distance to go”, position for hvert værktøj i program).
Efter gennemført uddannelse kan deltageren:
Klargøre og opmåle værktøjer.
Udlægge emnenulpunkt ud fra givne opgaver.
Foretage enkle programredigeringer.
Foretage en korrekt måling af et emne.