Grundlæggende kompetencer koblingsperson

Kort fortalt

På dette kursus får du dybdegående kendskab til koblingsanlæg og lærer at læse en koblingsplan. Du lærer om sikkerhed på HV-systemer.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
49014 - Grundlæggende kompetencer koblingsperson

Målgruppe: Kurset henvender sig til erfarne fagfolk eller tillærte med ansvar for kontrol, drift eller vedligeholdelse af installerede HV systemer, og som kan udføre arbejdsopgaver som bemyndiget koblingsperson på HV systemer. Kurset kan bruges som overbygning eller genopfriskningskursus for styring af komplekse samt kritiske HV Systemer. Det anbefales, at deltagerne inden dette kursus har deltaget i HV drift kurser, samt sikkerhedskurser inden for LAUS/AUS, eller er i besiddelse af tilsvarende kompetencer.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Dybdegående kendskab til forskellige typer af koblingsanlæg, der anvendes til kobling på spændingsniveau op til 72.5 kV.
Indgående teoretisk og praktisk kendskab til rollefordeling, definitioner på rollerne, kommunikation samt ansvarsfordelingen i forbindelse med hele koblingsprocessen.
Kendskab til effektfordelingerne under og efter kobling samt kortslutningsniveau i koblingspunktet.

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Læse en koblingsplan samt net oversigts diagrammer og risikovurdere i forhold til arbejde på anlægget.
Udføre arbejde på HV-systemer, samt kende sine pligter og ansvar for at leve op til kravene i gældende sikkerhedsbekendtgørelser.
Af koblingslederen bemyndiges som koblingsperson i henhold til beskrivelserne i bekendtgørelse om sikkerhed for drift af elektriske anlæg.
Praktisk og korrekt gennemføre en koblingsproces.

Fagnummer: 49014 Grundlæggende kompetencer koblingsperson Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 640,00 Uden for målgruppe: DKK 4.375,50