Grundlæggende robot ABB

Robotter i industrien for operatører -ABB styring
Fagnummer 42838

Robotter i industrien for operatører

Varighed: 2 dage
AMU-pris: Kr. 248,00
Uden for målgruppe: Kr. 2.047,40
Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsen retter sig primært mod operatører, som arbejder eller søger beskæftigelse i virksomheder, hvor der anvendes industrirobotter. Efter gennemført uddannelse har deltageren viden om industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion og kan anvende denne viden til at assistere ved betjeningsopgaver på robotanlæg. Deltageren har kendskab til industrirobotters indvirkning i produktionsprocessen herunder de effekter, som indførsel af industrirobotter har på operatørarbejdet. Deltageren kan overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg.
Fagnummer 42839

Robotbetjening for operatører

Varighed: 3 dage
AMU-pris: Kr. 372,00
Uden for målgruppe: Kr. 2.961,10
Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsen retter sig primært mod operatører, som arbejder ved produktionsanlæg, hvor der anvendes industrirobotter. Efter gennemført uddannelse kan deltageren betjene en industrirobot, som anvendes til industriel produktion. Deltageren kan korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop. På basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter kan deltageren betjene robotanlægget sikkerhedsmæssigt korrekt.
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!
Herningsholm Erhvervsskole   |   Lillelundvej 21   |   7400 Herning   |   Tlf.: (+45) 7213 4500   |   Fax: (+45) 7213 4999   |   mail@herningsholm.dk   |   Find vej