CNC drejning - emnetegning i CAD

CNC drejning - emnetegning i CAD
Fagnummer 47425

Emnetegning i CAD, assembly med 2-4 parter

Varighed: 5 dage
AMU-pris: Kr. 620,00
Uden for målgruppe: Kr. 3.080,00
Målgruppe: AMU-kurset er et grundlæggende CAD kursus til konstruktion af emner i metalindustrien og henvender sig til ufaglærte og faglærte operatører, som har eller søger arbejde i den spåntagende metalindustri. Det anbefales, at deltageren forud for kurset har grundlæggende viden og færdigheder inden for måleteknik og tegningsforståelse. AMU-kurset kan f.eks. anvendes forud for deltagelse på AMU-kurser inden for CNC bearbejdning. Deltageren kan konstruere en given assembly bestående af 2-4 parter, importere standardkomponenter fra toolbox/content center samt fremstille arbejdstegning af en assembly inkl. stykliste og positionsnumre. Endvidere kan deltageren målsætte tegninger med basale GPS-symboler herunder oprette datumsystemer og TED målsætning samt definere materialetyper på partniveau.
Fagnummer 47454

CNC drejning med C-akse (2-sidet)

Varighed: 5 dage
AMU-pris: Kr. 620,00
Uden for målgruppe: Kr. 3.660,75
Målgruppe: AMU-kurset henvender sig til ikke-faglærte operatører samt faglærte i metal- og maskinindustrien, som har erfaring med CNC drejning. Det anbefales, at deltagerne forud for kursets start er fortrolig med planlægning og gennemførelse af et komplet produktionsforløb med programmering, opstilling og produktion på CNC drejebænke og som desuden har erfaring med GPS, tegningsforståelse, toleranceangivelser samt kontrolmåling. Deltageren kan ud fra arbejdstegning(er) selvstændigt planlægge et konkret produktionsforløb samt udarbejde opstillingsinstruktioner (opstillerkort) og kontrolspecifikationsskemaer. Endvidere kan deltageren udarbejde, afprøve og optimere CNC programmer til drejning af komplekse emner med integreret C-akse, hvor der indgår dreje-, bore- og fræseoperationer herunder bore bolthulscirkler (aksialt og radialt) samt med viden om grundlæggende c-akse fræseteknik, fræse notspor, nøgleflader (to flader) og sekskant (XC-plan).
Kursusagent
Modtag en e-mail når der oprettes nye hold på dette kursus!
Herningsholm Erhvervsskole   |   Lillelundvej 21   |   7400 Herning   |   Tlf.: (+45) 7213 4500   |   Fax: (+45) 7213 4999   |   mail@herningsholm.dk   |   Find vej